REX registrering

Som eksportør skal du være opmærksom på hvor dine varer har oprindelse. EU har nemlig lavet frihandelsaftaler med over 70 lande, som muliggør toldnedsættelse eller eventuelt toldfritagelse på dine varer. Se hvilke lande det gælder her.

En forudsætning er at din virksomhed kan benytte sig af denne mulighed er at du bliver registreret som eksportør i REX systemet. Alle virksomheder som eksporterer varer eller videresender varer med oprindelse fra disse 70 lande kan søge om at blive registreret eksportør i REX-systemet.

Når en virksomhed er registreret i REX-systemet, har den tilladelse til selv at udstede oprindelsesbeviser på sine varer. Det betyder, at oprindelsesbeviset ikke skal udstedes og attesteres af toldmyndighederne. Registrering i REX systemet afhænger af, hvilket land eller område, som varen eksporteres til.

Formålet med at have et oprindelsesbevis på sine varer er, at importøren kan opnå toldpræference (toldnedsættelse eller eventuel toldfritagelse) i henhold til de indgåede handelsaftaler.