I de forgangne år har dialogen med mange eksporterende virksomheder været holdt i den lidt kølige skygge af det fremtidig BREXIT.
Med vantro har mange set, hvordan briternes ønske om løsrivelse er blevet til virkelighed. Ude i mange virksomheder har der været tilbageholdenhed med at tage konkrete beslutninger om deres fremtidige UK- forretning. Mange danske virksomheder har valgt den passive tilgang af flere årsager, men her er to hovedtendenser:
- Salget til UK udgør en mindre del af den totale omsætning, hvorfor en virksomhed i lyset af en ukendt omkostningsbyrde vil være tilbøjelig til at ”slippe salget” og dermed potentielt miste deres UK-marked.
- Forhandlingsblindhed.
Mange virksomhedsledere, forretningsudviklere og økonomifolk lader til at have placeret sig i venteværelset, hvor man venter på, at forhandlingerne skal komme med et facit, et udkomme. Her venter man på svar på de økonomiske konsekvenser af den ydre grænse, hvor særligt spørgsmålet om told har bekymret den danske beklædningssektor.
Sagen er dog den, at uanset forhandlingernes udkomme, så bliver den britiske grænse en ekstern EU-grænse, hvor alle vare til UK bliver behandlet som RoW varer (rest-of-the world). Det betyder, at alle varer skal fortoldes og der skal afregnes told og moms jf. den angivne HS-kode og samtidig tilløber der omkostninger til udarbejdelse af fortoldningsdokumenter.
Det er allerede nu muligt at se de britiske toldsatser, således som de ser ud efter den 1. januar 2021. Det vil give mulighed for mange danske virksomheder at komme ud af venteværelset og satse på de markedsandele, der øjensynligt vil komme i spil i nærmeste fremtid.
Er du nysgerrig på, om der er UK told på dine varer efter den 1. januar 2021, så kan du nu se det her: https://www.gov.uk/check-tariffs-1-january-2021
TIMEVAT hjælper danske virksomheder med deres eksport blandt andet til UK. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om dine muligheder.