Vil du have afvekslende opgaver, faglige udviklingsmuligheder og de bedste kollegaer? Har du lyst til kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger! Nu har du chancen for at blive en del af vores engagerede og dygtige team og dykke ned i opgaver, der rækker ud over Danmarks grænser!

Om TIMEVAT

TIMEVAT er en virksomhed med høje ambitioner og et stærkt fokus på kvalitet og kundeservice. Vi rådgiver og assisterer danske eksportvirksomheder med told og moms og hjælper vores kunder med at navigere i de komplekse krav til registrering og rapportering på tværs af landegrænser. Hos TIMEVAT arbejder vi både selvstændigt og i selvkørende teams, og du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt i en international kontekst.

Er du klar til at tage ansvar og udvikle din ekspertise i en international sammenhæng?

Vi søger en engageret person, som efter introduktion og oplæring vil få direkte kundeansvar og dagligt samarbejde med virksomheder på tværs af brancher og lande. Du vil være bindeleddet mellem vores kunder, samarbejdspartnere og myndigheder, og sikre at alt forløber gnidningsfrit.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
  • Afstemning og rapportering af udenlandsk moms – sikre præcision og kvalitet i bogføringer.
  • Kundeansvar – herunder håndtering af kundehenvendelser via mail og telefon
  • Dialog med myndigheder på kunders vegne
  • Konsulentydelser – rådgivning og støtte til kunder om moms, registrering og rapportering.
  • Administration – bidrag til struktur og flow i kundernes aktiviteter og på kontoret

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi er åbne for forskellige baggrunde, men søger især en person med:

  • Flair for tal og interesse for økonomi
  • Erfaring med regnskab og relevant teoretisk baggrund
  • Kendskab til moms, herunder momsrapportering vil være et plus
  • Evne til at arbejde selvstændigt og forståelse for vigtighed af teamarbejde
  • Højt serviceniveau og flair for kundekontakt
  • Professionel kommunikation på både dansk og engelsk
  • Struktureret og systematisk arbejdsstil
  • Trivsel i en travl hverdag og evne til at bevare overblikket og holde humøret højt

Lyder det som dig og vil du med på holdet?

Er du klar til at blive en del af et stærkt team, der prioriterer kvalitet, service og udvikling? Vi tilbyder vi et godt arbejdsmiljø i nyrenoverede lokaler tæt ved Høje Taastrup Station, en attraktiv lønpakke med pension, frokostordning, kaffe/te, frugt og sociale arrangementer. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.30.

Har du spørgsmål? Kontakt Sine Borup på sb@timevat.com  eller tlf. 5378 5088.

Send din ansøgning til Sine Borup på sb@timevat.com. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til TIMEVAT – tiltrædelse snarest muligt!