Fra 1. januar 2024 bortfalder deklarationsundtagelsen ifm. import af lavværdivarer til Norge.
For at sikre lige konkurrence i Norge mellem udenlandske webhandlere og norske butikker, har der siden 2020 været store ændringer på vej. Det drejer sig særligt om VOEC-ordningen, der er blevet etableret for udenlandske selskaber med websalg til norske forbrugere og fortoldningen af varer til Norge generelt
I den forbindelse er der krav om, at udenlandske webhandlere ved salg af varer under NOK 3.000 til norske forbrugere skal opkræve salgsmoms på salgstidspunktet. De solgte varer indføres i Norge med angivelse af det norske VOEC-nummer. Der udarbejdes i den forbindelse en særligt forenkelte fortoldning / registrering af de indførte VOEC-varer.
Det har dog i tiden efter 2020 forsat været mulig for varer UDENFOR VOEC-ordningen og med en værdi på under NOK 350 at komme uhindret ind over norsk grænse. Denne sidste del af ordningen bortfalder fra 1. januar 2024.
Fra 1. januar 2024 skal alle varer indfortoldes i Norge, også varer med en værdi på under NOK 350. Det betyder, at alle varer UDENFOR VOEC-ordningen skal fortoldes ved ankomst til norsk grænse, hvor der skal beregnes norsk moms og afgifter fra første krone.
Det er derfor vigtigt for danske selskaber under VOEC-ordningen, at solgte varer til norske forbrugere sendes korrekt. Det er et krav, at informationer om VOEC-varer sendes digitalt til Tolletaten. Fremsendelse af digital info sker via den valgte speditør / fragtfører. Oplysningerne om VOEC-varer skal sendes til Tolletaten inden grænsepassering.
For at sikre en effektiv toldbehandling af varer udenfor VOEC-ordningen, ændres et af vilkårene for at kunne lave samlefortoldning. Kravet til volumen sænkes til 10.000 lavværdi sendinger årligt. Dette vil bidrage til et mere effektiv vareflyt og lavere administrationsomkostninger.