I 2025 indførte præsident Donald Trump en række toldsatser med hjemmel i International Emergency Economic Powers Act (IEEPA). Den 20. februar 2026 underkendte USA’s højesteret disse toldsatser, og det blev efterfølgende fastslået, at den opkrævede told skal tilbagebetales til de berørte importører.
Den 20. april 2026 åbnede U.S. Customs and Border Protection en portal til behandling af tilbagebetaling af de omfattede toldbeløb. For mange virksomheder kan der derfor være mulighed for at søge betydelige beløb refunderet.
Hvem kan være berettiget til refusion?
Følgende hovedforhold er centrale:
- Kun told opkrævet under IEEPA i perioden februar 2025 til februar 2026 er omfattet af refusionsordningen.
- Virksomheden skal have været registreret som Importer of Record (IOR) for at kunne ansøge om refusion.
- Refusioner forventes aktuelt behandlet inden for cirka 60-90 dage.
Hvad bør virksomheder gøre nu?
Virksomheder med import til USA i den relevante periode bør hurtigst muligt få vurderet, om de har et muligt refusionskrav, og om de opfylder betingelserne for tilbagebetaling.
TIMEVAT har indgået samarbejde med et amerikansk skatterådgivningsfirma med hovedsæde i USA, for at assistere virksomheder med vurdering og håndtering af potentielle IEEPA-refusioner.
En indledende vurdering kan blandt andet baseres på:
- Oplysninger om hvilket selskab, der har ageret Importer of Record. (IOR)
- Finansielle oplysninger vedrørende den betalte told.
- Import- og tolddokumentation fra den relevante periode.
Hvorfor er det vigtigt?
Tid er en væsentlig faktor. Selvom refusionsportalen aktuelt er åben, er der ingen garanti for, hvor længe ordningen vil være tilgængelig, eller om sagsbehandlingstider og krav ændres undervejs.
Virksomheder med amerikansk importaktivitet i perioden bør derfor overveje hurtigt at få afdækket deres potentielle refusionsmuligheder.
For yderligere information kan TIMEVAT kontaktes på info@timevat.com.







