Det var lige inden lukketid, at aftalen mellem EU og UK endelig landede. Et ”hard Brexit” var undgået, hvilket blandt andet resulterede i ingen told og ingen kvoter. Dette gælder dog kun for produkter med oprindelse i EU, og det er de færreste mode- og tekstilproducenter, der opfylder de krav. Derudover gælder de gængse krav omkring import og eksport fortsat, da UK pr. 1. januar 2021 betragtes som et “tredjeland”.
Nu inviterer DM&T i samarbejde med TIMEVAT til webinar, hvor virksomheder med handel i UK kan få svar på spørgsmål om Brexits betydning for deres ageren på det britiske marked.
TIMEVAT er en dansk virksomhed, som er specialister i udenlandsk moms. De har det seneste år fulgt Brexit-forhandlingerne tæt og blevet løbende opdateret, så de har meget stærke kort på hånden til at rådgive og assistere din virksomhed med salg i UK efter Brexit på både moms- og toldområdet.
På webinaret kommer vi derfor blandt andet omkring momspligt på visse dele af B2C-webhandlen med britiske forbrugere samt handel via digitale platforme som fx Amazon, bureaukrati, toldsatser og generelle faldgruber, man som virksomhed skal forsøge at navigere udenom.
Samtidig er der mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne fra TIMEVAT, Sine Borup og Morten Rasmussen, der vil forsøge at rådgive og vejlede.
Webinaret er gratis for medlemmer af DM&T.