Eksporterer I varer til Storbritannien, så er der flere ting man skal være opmærksom på, hvis told og moms skal håndteres korrekt.
Salg
Virksomheder med B2C-salg (forbrugere) til Storbritannien får meget hurtigt en registreringsforpligtelse. Salg af varer til britiske forbrugere skal momsbehandles på salgstidspunktet, når varens værdi er under £ 135 pund.
Der vil være tale om tvungen DDP-levering til de britiske forbrugere. Det, der ved første øjekast ser utrolig krævende ud, kan give masser af fordele, når virksomheden bliver registreret i Storbritannien.
En registreringsforpligtelse i Storbritannien, der forårsages af selskabets BtC salg, giver ofte muligheder for udvikling af selskabets BtB aktivitet.
Når nu selskabet er pligtig til at bliver registreret, så giver det muligheder for DDP-levering både til BtC og BtB segmentet. Det kan give god mening også for mange retail-kunder at få leveret på DDP vilkår selvom det ikke er et krav.
Det ses ofte, at når selskabet kan sælge til kunder, der slipper for ubehagelige efteropkrævninger af told og moms, så stiger salget og kunder kommer igen. Så her vil registreringsforpligtelsen blive en døråbning til udvikling af både BtC og BtB, salget, i fald det bliver gjort korrekt.
Eksport
Selskaber med salg til Storbritannien, Norge, Schweiz eller andre lande udenfor EU skal have styr på eksportregistreringen i Danmark. Den korrekte eksportregistrering med eventuelle godkendelser hos Toldstyrelsen kan være medvirkende til, at selskabet kan opnå toldnedsættelse i forbindelse med importen til Storbritannien. Alt dette er afhængigt af, hvordan selskabets vareflow, godkendelser og dokumentation ser ud i det konkrete selskab.
Opgaven bliver ikke mindre spændende af at samme eksportregistrering til brug for toldnedsættelse, ikke kan bruges til alle lande udenfor EU. Der er mange muligheder og finurligheder ved salg både uden- og indenfor EU. Der kan således hurtigt skabes krav til en moms- og importørregistrering i Storbritannien, men der kan også hurtigt opstå fordele ved at lade sige registrere.
Der er muligheder og salgspotentiale i at komme tættere på slutkunden med økonomisk gennemsigtighed og hurtig levering. Det glæder både indenfor og udenfor EU.
Har I en registreringsforpligtelse eller er I løbet ind i udfordringer ifm. salg og levering til Storbritannien, så tage endelig kontakt til TIMEVAT.