Dansk eksport af varer og tjenester er steget
Mulighederne og tiltroen til vækst udenfor de danske grænser lever i bedste velgående, jf. nye tal fra Danmarks Statistik. Der ser vi stigning af eksport af såvel varer og tjenester.
Hos TIMEVAT oplever vi det meget konkret. Vi ser en stor interesse fra mange danske selskaber som ønsker at ekspansion i både EU og nærområderne Norge, Storbritannien og Schweiz.
Disse muligheder opsøges til trods for store ændringer i momsregler, Covid19 effekter og udfordringer i forlængelse af Brexit.
Reglerne fra 1.1.2022 vedr. salg til britiske kunder
Selvom udfordringerne med salg til UK har være store i året, der er gået, så viser danske virksomheder fortsat stor interesse og lyst til løsninger for at udvikle deres forretning gennem eksport.
Inden for E-handel ser vi to store tendenser i eksporten til UK. Den første er kravet til momsregistrering i UK ved salg til britiske forbrugere. Den anden er registreringsforpligtelser for virksomheder med salg via Amazon UK. Det giver til en start lidt panderynker, men når tingene er sat rigtigt op og er klar, så oplever mange at de får et mere kunderettet og kommercielt orienteret setup.
Reglerne er i dag, at salg til britiske forbrugere (E-handel) skal momsberegnes på salgstidspunktet, når varen har en værdi under GBP 135. For salg via Amazon gælder der særlige regler, hvor det er leveringsbetingelsen og særlige krav til momsbehandlingen, der nødvendiggør en registrering.
Når det gælder BtB salg, så er det forsat muligt at sælge på almindelige vilkår uden moms. På den måde er det den britiske kunde, der står for indfortoldningen af de købte varer. Vi ses dog fortsat udfordringer med at britiske kunder ikke er klar til eller ønsker at håndtere indfortoldningerne. Derfor ønsker mange danske virksomheder at sikre salget gennem en registrering i UK, så de kan sikre rettidig og korrekt levering af solgte varer. Samtidig giver registreringen kommercielle fordele ved at sælge på lokale vilkår og at levere helt ud til kunderne.
Indfortoldning af varer til UK
De nye regler fra 1. januar 2022 sikrer, at der nu skal udarbejdes en fuld fortoldning af alle varer, der importeres til UK. 2021 var et overgangsår, hvor reglerne om simplificeret fortoldning er blevet udvidet og kunne benyttes af alle importører. Under normale omstændigheder skal importører godkendes til at benytte den simplificeret fortoldning. Det er nu ikke længere muligt.
Med kravene til den fulde fortoldning af varer bliver fortoldningerne også mere genkendelige, da de overholder international standardiserede krav. Det bliver således hurtigere og nemmere at gennemskue og revidere de mange transaktioner.